Projekt Musik på tværs
Med midler fra TrygFonden gennemførte musikskolen projektet "Musik på tværs" i 3 børnehuse for børn med særlige behov
Film om TrygFonden-projektet "Musik på tværs"
Se filmen om projektet "Musik på tværs", der har hjulpet 3-årige Velin med at finde venner.
Når du klikker på videoerne, bliver du ført over på YouTubes platform (vær opmærksom på cookies).
"Musik på tværs" involverede børn med særlige behov i alderen 0-6 år i 3 børnehuse i Odense. Det var børn med fx autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, børn med flygtningebaggrund og børn fra bydele med sociale udfordringer. I projektet fik børnene styrket deres sproglige, sociale og kommunikative kompetencer i trygge rammer skabt af musikpædagogerne i børnehusene.
Rapport om projektet "Musik på tværs"
Der er udarbejdet en flot rapport om projektet "Musik på tværs." Hvis du ønsker at få rapporten tilsendt i pdf eller print, kan du kontakte musikskolens kontor
Bilagssamling
Der er udarbejdet grundige evalueringer fra Enghaveskolens Børnehave, Platanhaven (Frøen) og Åløkke/Provstegård.
Der er udarbejdet detaljerede logbøger fra forløbene i børnehusene fra Enghaveskolens Børnehave stue 1 og 2, Platanhavens stuer Bien, Frøen, Musen og Uglen og Åløkke/Provstegård efterår 2017 og forår 2018.
Kontakt musikskolens kontor for at få evalueringer og logbøger tilsendt.
Du kan også få musikeksempler tilsendt for sangene:
- Danser med bjørne
- Drala
- Hold dig på panden
- Pindesang
- Strudsens sang