Spring til indhold

Syng i kor i Odense Musikskole

Det er sjovt at synge sammen! I musikskolen har vi kor til børn i forskellige aldre og klassetrin.

Drenge smiler

Familiekor 5-11 år

Alle kan synge og alle kan synge sammen!

Her får du nu muligheden for at lære din og din families stemmer bedre at kende til Familiekor.

Familiekor er for hele familien, børn, forældre og bedsteforældre der ønsker sammen at gå til ”sang og bevægelse”.

Fokus til Familiekor er at dele glæden ved sangen og fællesskabet, når vi synger, danser og leger. Fællesskab styrker vores livskvalitet.

Vi synger både klassiske traditionelle sange og sanglege og møder nye sange. Derudover understøtter vi også sangen med solmisation og musikteoretiske lege.

 

 

Spirekor 0.-1. klasse og Børnekor 2.-6. klasse

Spirekor og Børnekor er kortilbud for sangglade drenge og piger!

Her lærer vi, at kor er en holdsport, hvor vi synger sammen med andre.

Vi bruger både stemme og krop, når vi synger og laver sang-og bevægelseslege.

Vi lærer en masse gode sange og optræder både på Odense Musikskole og sammen med lokale orkestre og bands.

Korene er for alle drenge og piger i hele Odense.

Alle kan være med!

Vi har både Spirekor og Børnekor på forskellige skoler i Odense, fx Odense Friskole, Paarup Skole og Stige Skole. Du kan finde alle vores kor og tilmelde dig via linket nederst på siden. 

 

 

VOXPOP – drenge-/pigekor fra 5. klasse

VOXPOP er et kor for drenge og piger fra 5. klasse og op. Vi laver stemmetræning, synger flerstemmigt og har det sjovt med alle korsangens elementer.

VOXPOP synger til koncerter, deltager i stævner og meget andet. Vi synger et bredt rytmisk repertoire på både dansk og engelsk. Vi lægger vægt på sammenhold, glæden ved at synge sammen og god energi!

Der er også plads til DIG i vores fantastiske hyggelige kor - kom og vær med!

 

 

NB Hvis du allerede betalier for et SOLO- eller HOLD-tilbud i musikskolen, kan du synge gratis med i musikskolens kor (ellers koster det 154 kr. pr. måned).

 

Kom direkte til kor-tilmelding her