Culture Camp for kreative fynske talenter (15-25 år)
Kom med på 2-dages camp 13.-14. maj 2022 og skab værker på tværs af musik/lyd, film, billedkunst, drama og dans
Kontaktinformation
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Odense Musikskole - for borgere
Projektkoordinator
Christina Mark Lassen 30697442 clas@odense.dkBrænder du for musik, performance, film eller billedkunst? Har lyst til at møde andre, der gør det samme? Og tør du udfordre dig selv?
Så tag med på Culture Camp i St. Bededagsferien fredag til lørdag den 13.-14. maj, hvor det handler om at skabe på tværs i fællesskab.
I får 30 timer til at skabe et værk med elementer fra forskellige kunstgenrer. Værket kan bestå af både fysiske værker og live performance.
Det færdige værk, som I skaber i mindre grupper, præsenteres ved en event som afslutning på campen lørdag den 14. maj kl. 17.00, hvor du kan invitere dine venner og familie.
Vi stiller udstyr og materialer til rådighed og gi'r 5 professionelle kunstnere, der hjælper jer på vej, sætter rammerne og yder sparring undervejs.
Du gi'r din tid, dit engagement og kreative ideer og får til gengæld en fed oplevelse, snuset til andre kunstformer og måske udfordret dine grænser og udvidet dit netværk af andre kreative i alderen 15-25 år fra Fyn.
Campen er inkl. frokost, eftermiddagskaffe og aftensmad fredag og morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe lørdag. (kaffe/te og vand til maden).
Maden er vegansk og økologisk og leveres af Café Kosmos i Odense.
Tilmeld dig Culture Camp - FRIST SØNDAG 8. MAJ! (forlænget)
Mere om Culture Camp
For at deltage skal du:
- være mellem 15-25 år
- bosat på Fyn eller med planer om at starte uddannelse på Fyn
Fem kunstnere/inspiratorer giver tips og tricks:
Til at hjælpe jer med sparring på både idégenerering og kunstneriske teknikker får I hjælp af fem professionelle kunstnere med ekspertise inden for forskellige kunstarter.
- Henrik Pahlke - lydkunstner og underviser på EMOL (Elektronisk musik og lydkunst) på MGK Fyn
- My Lambertsen - visual performing artist and vocalist
- Isaac Musoke - videoproducent og underviser på Flow | Film
- Sofie Walbom - skuespiller, danser og underviser på Ryslinge Højskole
- Freja Niemann Lundrup - billedkunstner og underviser på Det Fynske Kunstakademi
Campen er nummer tre ud af i alt fire camps.
Se værker fra camp #1 og camp #2 på YouTube-kanalen "Culture Camp Fyn"
Følg projektet på Instagram @culturecampfyn
Praktisk om Culture Camp #3
Hvornår er campen
Campen foregår fredag og lørdag i St. Bededagsferien.
Programmet starter fredag den 13. maj 2022 kl. 10.30 (ankomst fra kl. 10) og slutter efter eventen med præmiere på jeres værker lørdag den 14. maj 2022 kl. 18.30.
Hvor foregår campen
Odense Musikskole
Danmarksgade 10
5000 Odense C
Odense Musikskole ligger ca. 15 minutters gang fra Odense Banegård.
Husk, at fredag den 13. maj er St. Bededag, og offentlig transport kan derfor kører efter helligdagskøreplan.
Overnatning
Der vil være overnatning på gulvet i to gymnastiksale.
Du kan forvente en intens camp, hvor der måske kun bliver tid til lidt søvn.
Bor du i nærheden er det muligt at tage hjem og overnatte, så længe du kan være tilbage lørdag morgen til morgenmad kl. 9.00 eller senest til fællesbeskeder kl. 9.30.
Forplejning
Café Kosmos leverer vegansk og økologisk frokost, kage og aftensmad fredag og frokost og kage lørdag.
Morgenmaden er delvist vegansk.
Der tages så vidt det er muligt hensyn til allergier - men ikke særlige diæter.
Hvad koster det
Deltagerfee er 189 kr. + gebyr (= i alt: 199,84 kr.), som delvist dækker forplejning.
Tilmelding er bindende og deltagerfee refunderes ikke.
Tilmelding - snup en af de få pladser
Der er plads til max. 30 deltagere.
Når du har købt din billet, vil du modtage en mail med link til et spørgeskema, hvor du skal fortælle lidt om dig selv, og hvad du brænder for, så vi kan sammensætte nogle gode grupper.
Tilmeld dig Culture Camp - FRIST SØNDAG 8. MAJ! (forlænget)
Covid-19
Campen afvikles under hensyntagen til de på den tid gældende forholdsregler vedr. corona.
"Øv, jeg kan ikke!" - Kom med på næste camp
Lyder projektet spændende, men passer datoerne dig ikke i denne omgang, kan du sende en mail til projektkoordinator Christina Mark Lassen på clas@odense.dk med ønske om at komme på mailingliste. Så kontakter vi dig, når vi åbner for tilmelding til den sidste camp.
Spørgsmål
Mangler du svar på noget vedr. Culture Camp, er du velkommen til at ringe eller sende en sms til projektkoordinator Christina på 30 69 74 42.
Projektet er støttet af:
Culture Camps er en del af projektet ”Fra talent til entreprenørskab – tværæstetiske talentmiljøer for unge på Fyn”, der er et samarbejde mellem Odense Filmværksted, Det Fynske Kunstakademi, Forenede Fynske Teaterforeninger (står bag Musical Awards) og Odense Musikskole/Musikalsk Grundkursus Fyn.
Den første camp ud af i alt fire Culture Camps var støttet af Kulturregion Fyn (Visuel Kulturpulje), mens Slot- og Kulturstyrelsen, Spar Nord Fonden og Sparekassen Sjælland Fonden støtter det samlede projekt.
Tak til vores tilskudsydere!