Spring til indhold

Elbaslærer Morten Jørgensen

Her kan du læse om musikskolens elbaslærer Morten.

Musikskolens elbaslærer Morten Jørgensen

Jeg er uddannet musiker/musiklærer, ved Det Fynske Musikkonservatorium, med El-bas som hovedinstrument. Jeg har det meste af mit liv levet af at spille musik samt undervise i det. 

 

Jeg elsker at spille bas, og allerhelst i et band. Det er nemlig her bassen for alvor kommer til sin ret ved at danne fundament for resten af bandet og holde sammen på groovet. 

 

Jeg har igennem årene spillet med et utal af bands og kunstnere inden for mange genrer. Det har givet mig et bredt stilkendskab og rustet mig til at klare de mange forskellige opgaver som musiker. 

 

Kreativiteten, glæden og fællesskabet i musikken er, for mig, en kæmpe inspiration og motivation, og som underviser håber jeg derfor at kunne inspirere andre til at få et liv med musik.

 

Morten Jørgensen underviser i elbas i Odense Musikskole