Spring til indhold

Saxofonlærer Morten Drejer

Her kan du læse om musikskolens saxofonlærer Morten.

Jeg elsker at spille saxofon og undervise i saxofon.

 

Jeg startede med at spille saxofon i 4. klasse i Vordingborg Musikskole, gik på MGK i Nykøbing F. og er senere uddannet fra konservatoriet i Odense og har også været et smut forbi konservatoriet i Den Haag. Jeg har undervist siden 2003 og elsker det. 

 

På Odense Musikskole underviser jeg både solo-elever (PLUS), BASIS-hold (4-6 elever) og på MGK Fyn (Musikalsk Grundkursus). 

 

Udover at undervise i saxofon på musikskolen, har jeg også tre bands med bl.a. saxofon, basun, trompet, guitar, klaver, bas, trommer, og hvad der ellers hører til i sådan nogle fede bands.

 

Jeg er også medarrangør af de Fynske Saxofondage, der afholdes to gange årligt for alle de fynske musikskole-saxofon-elever. Deltagerne er lige fra begynder til de super dygtige elever. Det er så fedt! 

 

Ved siden af musikskolen spiller jeg selv i bl.a. saxofonkvartet, til bryllupper, i kirker, big bands, mindre ensembler og hvad der ellers byder sig til. Og alt det glæder jeg mig til at give videre til mine skønne elever.

 

Skynd dig at melde dig til. Vi har det så sjovt!