Spring til indhold

Blokfløjtelærer Eva Rosa

Her kan du læse om musikskolens blokfløjtelærer Eva.

Musikskolens blokfløjtelærer Eva Rosa
Foto: Lasse Skov

Musikken er mit liv og blokfløjten mit instrument.....”Verdens Smukkeste Instrument”! 

 

Jeg har spillet klaver hele mit liv, men så fik jeg en fantastisk blokfløjte-lærer, som åbnede mine ører og øjne for blokfløjten og al den vidunderlige musik, som er skrevet for instrumentet og alle dens muligheder for sammenspil med andre. 

 

Det skal være sjovt at gå til blokfløjte!

 

I min undervisning lægger jeg vægt på, at du lærer meget, at du har det sjovt og at vi spiller meget sammen med og for andre. Du får mulighed for at være med til mange koncerter fx på skolen, i kirken, i SFO’en og stå på scenen til Musikskolens Dag og “mærke suset” og dele din musikglæde med publikum. 

 

Jeg har undervist i mange år, børn fra børnehave-klasse til “de store”, som måske vil søge på konservatoriet. På konservatoriet har jeg også undervist i blokfløjte-pædagogik og metodik. 

 

Jeg spiller i forskellige ensembler: sammen med guitar (Rosae), blokfløjte og i en rock-gruppe (Campo di Marte).