Spring til indhold

David Poulsen

Her kan du læse om musikskolens guitarlærer David.

Guitarlærer David Efraim Poulsen

Jeg begyndte at spille musik, efter jeg fandt en akustisk guitar på naboens loft, da jeg skulle rydde op og fik den som betaling. Siden har jeg været totalt tændt på at spille. Jeg oplever, at det at spille giver mig mange nye oplevelser og helt nye fællesskaber.

 

Lige fra starten oplevede jeg musikfaget som et fantastisk fag, fordi det gav mig mulighed for fordybelse og for at være kreativt skabende og samtidig mestre et håndværk.

 

Jeg underviser både hold, solo og guitarorkester og på alle niveauer. Det der er det vigtigste for mig i min undervisning, er at give alle elever en musikalsk oplevelse i hver time ud over et fællesskab og hygge.

 

Jeg er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i klassisk guitar med bifag i elguitar. Jeg har lavet flere undervisningsmaterialer blandt andet Guitarbogen 1, 2 og 3, som jeg har udviklet sammen med en af mine gode kolleger Thomas Jensen.

 

Ud over solo og hold underviser jeg begynderorkesteret Guitarbanden og Maestro, som er et ensemble for talent- og MGK-elever.