Spring til indhold

Andreas Ferrold Clemmensen

Her kan du læse om musikskolens basunlærer Andreas.

Andreas med basun
Selvom jeg har været alle mulige steder henne og uddanne mig til basunist, er det hele startet og sluttet på Fyn. Jeg har lige så længe, jeg kan huske haft lyst til at spille på basun og startede i Danehofgarden i Nyborg. Her fandt jeg ud af, hvor dejligt det er at spille med andre musikere. Så det fortsatte jeg med i så mange sammenhænge som muligt. Det førte mig til MGK Odense Musikskole, konservatoriet i Aarhus, og i Karlsruhe i Tyskland samt til et utal af forskellige bands og orkestre, indtil jeg blev kandidat fra konservatoriet i Odense i 2019. Til dagligt er jeg nu basunist i Prinsens Musikkorps. 

Når man starter på basun i Musikskolen, går man hos min dygtige kollega Birgitte, og når man så er blevet lidt ældre, kommer man til at gå hos mig. Jeg holder enormt meget af at lære mine elever at kende, så jeg kan udfordre dem på en sjov og vedkommende måde. Sammen nørder vi at spille på den skønne basun, så du kan komme ud og være en del af musikken på Fyn – ligesom jeg har haft så meget glæde af.