Spring til indhold

Syddansk Talentkonkurrence 2019

Syddansk Talentkonkurrence afholdes fredag den 3. maj 2019 på Syddansk Musikkonservatorium i ODEON i Odense

Syddansk Talentkonkurrence er en konkurrence for talentfulde unge klassiske instrumentalister og sangere.

Formålet med musikkonkurrencen er at skabe øget opmærksomhed omkring de børn og unge, som gør en ekstra indsats for at tilegne sig evnen til at formidle klassisk musik på højt niveau.

Dagen afsluttes med Syddansk Talentkonkurrences afslutningskoncert kl. 17.00-18.00. Nogle af konkurrencens deltagere vil blive udvalgt af dommerne til at spille ved denne koncert, og de forskellige priser bliver uddelt.

Entré til koncerten: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

 

Vindere af Syddansk Talentkonkurrence 2019

Stort TILLYKKE til årets vindere:

Aldersgruppe 8-12 år:
1. pris: Ellen Vognsgaard Brunsbjerg, violin, Svendborg Musikskole
2. pris: Victoria Maria Holm, cello, Aabenraa Musikskole
3. pris: Birthe Annika Andresen, percussion, Aabenraa Musikskole

Aldersgruppe 13-16 år:
1. pris: Antonia Fuglsang, violin, Kolding Musikskole
2. pris: Marie Tofte-Hansen, violin, Odense Musikskole
3. pris: Johan Posselt Mikkelsen, bratsch, MGK Fyn

Aldersgruppe 17-20 år:
1. pris: Frede Thorsen, klaver
2. pris: Caroline Cornelius Hansen, violin, Sønderborg Musikskole
3. pris: Vivi Thuy Duong Nguyen, klaver, Odense Musikskole

Orkesterprisen:
Antonia Fuglsang, violin, Kolding Musikskole

 

Regler for deltagelse

Man skal være bosat i Region Syddanmark for at deltage.

Programmet skal være solistisk eller med akkompagnement (dog ikke kammermusik).

Forhenværende vindere af 1. pris i en kategori og gruppe kan ikke vurderes i samme gruppe og kategori igen, men må gerne deltage.

Deltagerne skal være mellem 8 og 20 år.

  • Gruppe 1: For deltagere fra 8 år til og med 12 år (På datoen for konkurrencen)
  • Gruppe 2: For deltagere fra 13 år til og med 16 år (På datoen for konkurrencen)
  • Gruppe 3: For deltagere fra 17 år til og med 20 år (På datoen for konkurrencen)

Bemærk at aldersgrupperne er ændret i forhold til sidste år.

Der vil være pengepræmier, og der vil være én præmie i Orkesterkonkurrencen, hvor vinderen kan glæde sig til at optræde med Odense Symfoniorkester ved en Grøntsagskoncert lørdag 22. juni kl. 11.30.

 

Konkurrencen er to-delt

Du kan enten deltage kun i Syddansk Talentkonkurrence eller i både Syddansk Talentkonkurrence og Orkesterkonkurrencen. Til Orkesterkonkurrencen skal repertoiret være et soloværk med orkesterakkompagnement (i klaverudtog).

Det er ikke nødvendigt at deltage med to værker, hvis dit repertoire er komponeret til solist med orkester. Det skal bare fremgå tydeligt i tilmeldingen, om du deltager i begge dele af konkurrencen. 

Hvis du deltager i begge dele af konkurrencen, må det samlede minuttal ikke overstige 10 min.

Hvis du kun deltager i Syddansk Talentkonkurrence, må det samlede minuttal ikke overstige 8 min.

Deltagerne skal selv sørge for akkompagnatør, hvis dette er nødvendigt.

Musikvalget skal være klassisk, varieret sammensat og vise deltagerens udtryk, tekniske færdigheder, musikalske modenhed og værkforståelse.

 

Tilmelding

Der er plads til 32 deltagere i konkurrencen, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet.

Sidste chance for tilmelding er 22. marts 2019 kl. 12.00, men vi forbeholder os ret til at lukke for tilmelding, når alle pladser er optaget.

Send en mail til Katrine Grann (find mail-adresse i bunden af siden) med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Fødselsdag
  • Instrument
  • Musikskole
  • Musikstykke
  • Tid (længde på musikstykke i minutter)
  • Telefonnummer
  • Mail-adresse
  • Deltager i Syddansk Talentkonkurrence eller deltager i både Syddansk Talentkonkurrence og Orkesterkonkurrencen

Din tilmelding er først registreret, når du har fået en bekræftelse pr. mail.

 

Deltagergebyr

Det koster 250 kr. at deltage i Syddansk Talentkonkurrence.

Beløbet skal indbetales til musikskolens konto i Nordea:

  • Reg.nr.: 2206
  • Konto nr.: 4383 115 375

I tekstfeltet skal du skrive: SDT + ”Deltagerens navn”

Beløbet skal være indbetalt senest 25. marts 2019 og refunderes ikke ved evt. senere framelding.

 

Dommerjury

Deltagerne vil blive bedømt af en jury, der består af følgende dommere (der vil være 3-4 dommere til stede ad gangen):

  • Erik Kaltoft, klaver, gennemgående dommer
  • Jan Erik Schousboe, violin
  • Jørgen Bjørslev, guitar
  • Rune Most, tværfløjte
  • Søren Monrad, slagtøj
  • Tone Anker, valdhorn
  • Uffe Most, prøveleder

 

Arrangør: Odense Musikskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C

Kontaktperson: Katrine Grann, mail: kag@odense.dk

Odense Musikskole
  • Danmarksgade 10
  • 5000 Odense C
  • Telefon: 6375 8595