
Kulturskolen Lille Knud er dannet i 2002 i et samarbejde mellem Odense Musikskole, H.C. Andersen Skolen og beboerrådgiverne i Vollsmose.
Formålet med skolen er at give børn og unge fra hele Odense mulighed for at arbejde med musik og teater eller korsang. Vi arbejder i oktober-marts med musik, sang og drama, som ender med opførelse af en musical. Børnene er selv med til at skabe forestillingen, spiller selv alle roller og laver kostumer og kulisser.
Vi øver hver torsdag fra kl.14.30-17 på H.C.Andersen Skolen fra midt i oktober til 9. april, hvor vi har premiere på musicalen i Vollsmose Kulturhus.
Audition sæson 2010/2011
Torsdag d. 7. oktober kl.14.30 afholder vi audition til årets forestilling "To bi or not" på H.C.Andersen Skolen, Tjørnehaven 175.
Hvis du er vild med dans, sang, musik og teater, kan du være med. Der er plads til alle, der går i 4.-7. klasse. Til auditionen vil vi gerne se hvad du kan på en scene, men der er ingen, der bliver valgt fra, for vi har brug for alle, der har lyst til at stå på en scene.
Vi har også brug for medlemmer til orkesteret. For at komme med i orkesteret skal du have spillet på dit instrument i nogle år. Spørg din lærer eller kontakt Kulturskolen, hvis du er i tvivl, om dit niveau passer til orkesteret.
Og så kan vi også altid bruge elever, der har lyst til at arbejde med teknik eller scenografi. Det kan være, du synes, det er spændende at arbejde med lyssætning eller lyd, sy kostumer eller lave kulisser. Mød op på auditiondagen og få en snak med vores scenograf Line Carlsen om, hvad du har lyst til at arbejde med.
Vil du vide mere?
Kontakt koordinator Pernille Holmskov
pehol@odense.dk, tlf. 30 62 79 49